onsdag den 22. januar 2014

Sex - en egoistisk affære.

Sex - en egoistisk affære.
Ofte vil man tænke på samleje som noget energisk og nært, men jeg tror man forveksler, det at mærke sig selv og det at opleve nærheden med et andet menneske.
Jeg har kun haft ét rigtigt forhold i mit korte liv. Sikkert fordi jeg har misforstået ovennævnte.
Det at mærke sig selv, mærke energien strømme igennem en og fylde en til tåspidserne er en fantastisk følelse. Men dette knytter som sådan ikke en til et andet menneske. Derimod er tiden før og efter et samleje interessant, fordi man her læser og vurderer hinanden. Måske sover man sammen, mærker et fælles åndedræt, taler sammen, griner sammen og mærker hinandens væsen.
Nærhed er en blanding af forståelse, respekt og kærtegn.

Kan man sige, at sex i realiteten er en ekstremt egoistisk affære? Man kan sammen blive enige om at noget er dejligt og andet er mindre interessant, men hver især går man efter fuldbyrdelse og total tilfredsstillelse. Derfor vil vi i begyndelsen af et forhold ofte være ene om denne mission, da nærheden først kommer i spil efter et stykke tid. Her taler jeg ikke om år, men om dage eller uger.
Kan man da sige, at vi har en affære med os selv? At vi har sex med os selv, snyder os selv for nærvær og kontakt og i sidste ende sårer os selv ved, at have været uopmærksomme og at have glemt os selv?
Jeg tror man skal tænke over, hvad man udsætter sig selv for, da man i alle tilfælde giver et stykke af sig selv til andre parter, og i sidste ende stille vil sygne bort.

Nærhed - en sårbar affære.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar