Intimidering på åben skærm. Dette var overskriften på min eksamensopgave i Mediefag i gymnasiet. Opgaven handlede blandt andet om den opdragelse der overdrages daginstitutioner og medier, og intimideringen der tillades i tv-programmer. Jeg synes at der siden da er sket en forandring i vores samfund, en forandring i vores tilgang til disse programmer, en forandring af vores adfærd. På blot fem år er den overdrevne adfærd på tv som har syntes intimiderende og grænseoverskridende gået over til blot at virke overflødig og ligefrem kedelig. Her taler jeg for eksempel om Paradise Hotel og Linse og Gustav.
Hvad skete der?
Tog vi adfærden til os? Er den blevet integreret i vores samfund og skaber dette nu et større behov for mere ekstreme programmer?
Er vi overhovedet klar over denne form for opdragelse, denne refleksion af adfærd der ikke blot finder sted hos børn og unge, men alle der gentagne gange ser disse programmer?
Min bachelor vil omhandle og diskutere disse spørgsmål - når jeg nu engang skal igang med den.
Deltager i Paradise Hotel.
Teksten under billedet lyder: 19-årige Nadia beskriver sig selv som hjælpsom, sjov og pisse sød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar