Originalitet

Et interessant emne er originalitet.
Der er altid en i klassen, der altid siger sin mening, har en ligeud attitude og aldrig holder sig tilbage fra at være sig selv! Denne fyr ville man se som en ener, en originalitet.
Spørger man Baudelaire, har fuldkommen oprigtighed dog intet med originalitet at gøre. Det kan godt være, at denne ener, denne person der altid siger sin mening, har selvtillid og derved hæves over et niveau af almindelighed, men efter Baudelaires tankegang, opnår man først originalitet ved intellektets oprigtighed. "Den selvstændige Aand er den, der bestandigt kæmpende tvinger Apollon og Dionysos til at blande Blod."
Den der klart i dybets renhed ser, kan klart sammenhænge skabe og derved skal originaliteten opstå.

Det samme kan man sige om kunsten. Denne uendelige debat - hvad er kunst? - efterhånden er ALT kunst!?
Paul la Cour: "Alverdens Kunstfuldhed er intet mod et Suk, som er oprigtigt."
Vi taler om sand kunst, ren kunst. Men er kunst ikke billeder, forklædninger, taler man ikke om maskeringer og gåder der i oprigtighedens sprog skal hviske dig gådens mål! Aldrig skal svaret på gåden komme dig for øre, men ledetråde vil udspringe for den der leder.
Intet oprigtigt er originalt, hvis ikke det bærer en maske.
Masken er ikke en væren, men et redskab. Et redskab der skaber afstand, ro og skaber et rum, hvor man kan være sig selv.
Altså er maskebærens oprigtighed sandhed, da sandheden fremkommer ved en oprigtig væren!

Volapyk eller spørgsmål - det er jo det sjove ved tankernes vrimlen.