Fundamentet i vores hverdag
I mit tidligere indlæg "Det "at tro" er også "ikke at tro"", fortalte jeg jer, at jeg har gået med en følelse af ubetydelighed, en manglende tro på livet, på alt!, selv den dejlige, friskbryggede morgenkaffe!
Hvad gør man, hvis man ikke tror og har spørgsmål derved? Man går til en, der arbejder med tro hver eneste dag - en præst!
I dag tog jeg i kirke til en kort middagsandagt og lige præcis i dag talte præsten om tro. Jeg ville have snakket med ham efter andagten, men under hans prædiken besvarede han mit dybttyngende spørgsmål.
"Man siger tro kan flytte bjerge" - og netop dette tomrum hos mig havde fyldt og udslettet alt andet -, "men det er ikke det, Jesus siger", sagde præsten. "Jesus siger, at vi aldrig vil få en så storslået tro, ikke engang tæt på! Vi kan fylde vores liv med guds love og hver dag vil vi kæmpe for, at de giver mening."
- her vil jeg vælge at sige et regelsæt, nogle for os hver især værdigfulde regler og hver dag kæmpe for meningen derved.
Ved siden af alteret hang der et billede af en bedende med overskriften "Immortalitas" - Vi higer efter uddødeligheden, fordi vi ser os selv som utilstrækkelige.
Vi går og er så moderne, sætter naturen på skrå, for at overvinde vores dødelige adfærd og så alligevel er den oldgamle religion, Kristendommen, en simpel og åbenbart mere værdifuld enhed for os alle, end vi går og tror. Måske lægger vi ikke mærke til det, men jeg tror de fleste af os har et liv, der passer til denne regelsæt-hverdag.
Jeg satte spørgsmål ved presset, det moderne liv, trends, speed, knokleri og magt og i al rodet mistede jeg mig selv. Det skulle vise sig, at det mest fundamentale skulle rede mig og forklare mig livet i sin simple form.
Desuden har Odense Domkirke en fantastisk organist!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar