Evnen til et kontemplativt liv

Noget der længe har svirret i min bevidsthed, er spørgsmålet om vores levende væsen.
- Er vi bange for at blive glemt?

Paul la Cour blotlægger det så fint:

"Det moderne Menneskes Nød: at det ser sig berøvet Evnen til at leve kontemplativt, leve Samliv.
I denne Evnes Bortfald finder du Roden til vor Isolation. Fordi vi misforstod Kontemplationens Væsen, mistede vi Muligheden for at opleve i Helheder, hvile i et Sammenhæng."

Kan det dermed tænkes, at vi higer efter opmærksomhed? At vi higer efter noget, vi ikke ved, hvad er eller kender til? Nemlig Kontemplationen!