Noget der i mange år har jaget mig, en skygge, en ven i mørket. Noget der har fyldt mit liv med usikkerhed og ubehag.
Én gang for mange år siden var jeg ved at give efter for den, men måtte nøjes med smerten i min krop.
Hvad sker der hvis man giver efter?
Den er der stadigvæk, dvælende og krævende. Mit liv er fyldt med op- og nedture, men aldrig vil skyggen være grunden derved. Den er blot en følgesvend, en makker, en ubehagelig ven. Hvad ville der ikke ske, hvis jeg tog med den?
Det er netop, hvad mine tanker oftere kredser omkring. Hvad ville der IKKE ske, hvis alt pludselig stod stille, hvis alt pludselig blev mørkt.
Jeg troede jeg var deprimeret, hvilket man vel er, når man tænker på døden - oftere end en enkelt gang om måneden.
Det er dog blevet mig klart, at døden er en afsats, en sidevej på min vej som kræver min opmærksomhed og jeg er nødt til at stille spørgsmål ved denne.
Denne del af livet.
Hvad er døden? hvad er den for mig, denne skygge der mig for evigt vil følge?
Hvordan kan man ikke være nysgerrig!
Ved at dele disse informationer, disse tanker om det mørkeste eksisterende mørke, hvad er da tilbage? Hvor starter man da?
De kommende indlæg vil bl.a. handle om dette overskyggende mørke, der alt-grundelæggende bærer os på vej. En evig kamp, et evigt liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar