mandag den 15. september 2014

Vi forkrøbles - gør vi ikke?

Lyset gennem morgenduggen giver på ny træernes blade farve og horisontens smalle talje markeres i nattetrætte, matte nuancer. På ny formuleres og forkrøbles livet.


Som Jæger fremsatte samfundets morale som en forkrøbling af det naturalistiske liv, livet hvor seksualiteten sættes bag lås og slå. Hvad angår forkrøblingen af livet, kan man i dag fremsætte det samme. Denne debat om det frie liv satte dengang sine spor og i dag er vi mere frie end aldrig før - måske en tand for frie?
Det frie liv og vores sløsede omgang med hinanden dræber på samme måde som det “pæne samfund” med afholdenhed, de spirer vores liv indeholder og består af. De spirer der med seksualiteten, ikke blot ved den seksuelle akt, men ved hele udfoldelsen heraf, skulle vokse og skabe personlig udvikling. De visner nu igen, i vores nye århundrede, med manglende retningslinjer og integritet. Et hippiesamfund, hvor ungdomsoprøret hersker og hvor regelsættet ikke længere er under skred, men er helt og aldeles fraværende, skaber et kaos for både vores fælles sfære og for vores hver især personlige værdier. 


Lider vi under denne herskende samfundsordning eller er den sløsede, forvirrende frihed en positiv udvikling af vores værdier? Kan man sige, at bohêmekulturen har skabt overlast hos den passionerede og dermed med, vulgær magt, skubber ungdommen udover kanten til prostitution af personligheden? 
Sugar dating, som vi i dag kalder det, kan vel også ses som en spire af denne udvikling. I "de gode gamle dage" fandtes sugar dating selvfølgelig også, men blev ikke påtalt med samme entusiasme. Unge kvinder med ældre herrer har altid været til, men i dag navngiver vi det og debatten herom nærmest lovliggør denne nye dille. 
Kan man kalde det for en ny form for poesi - forsoningen mellem prostitution og almen lyst og sex, måske enda kærlighed?
Hvor prostitution som erhverv indeholder "oplæring", er vi i dag allerede i en tidlig alder så velinformerede og erfarne indenfor sex, at professionaliteten måske nu står for noget helt andet.
Hvor ligger forskellen egentlig imellem prostitution og gråzonen indenfor det selv samme blot kaldet "sugar dating" - det kærlige forhold sat op imod den rå, basale prostitution.


Ville et så frikendt samfund som vi oplever i dag mon kunne lære noget af ældre aldres poesi og romantik! Den ranke holdning og de galante manerer i samspil med det frie sind - eller har vi bevæget os så langt væk denne tid, at vi må opfinde nye måder at leve på?


Nogle gange tænker jeg på, hvad der egentlig skal til, før vi opnår en ny guldalder?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar