onsdag den 24. september 2014

Associerer vi maden?

Har I lagt mærke til, hvor meget vi associerer når vi spiser?

Min morgenmad i dag bestod af skyr med lidt hørfrø, mandler og moden pære. Da skålen var klar, gav jeg det et par dråber olivenolie og lidt honning. Olivenoliens kraftige og meget bløde, grønne smag gav morgenmaden et helt nyt ansigt.
Har I lagt mærke til, hvor meget vi associerer når vi spiser? Der hvor jeg sad og nød min friske morgenmad, begyndte jeg pludselig at tænke på risotto og pasta alla hvidløg og olivenolie, hvidvin og tappanader. At skulle slippe associationerne og nyde det nye sanseindtryk, som blot værende olivenolie, grøn, frisk, sart og lækker og ikke i forbindelse med andre retter, var faktisk noget af en udfordring!

Prøv at tilsætte noget til jeres ret som normalt ville være helt hen i vejret. Som regel sker der noget med måltidet og det er efter min erfaring kun gode oplevelser man får ud af det!
Udfordringen er dog at opleve den for, hvad den er og ikke hvad den minder om.

Godmorgen allesammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar