Tidligere i dag skrev jeg om associationer.
Vi kender dem allesammen. De løse, dejlige, elastiske bukser - stretchy pants!
De mest afslappede, skønne bukser som bare går til alt.
Når man bruger sådan et par bukser godt op, begynder de bittesmå elastikker i stoffet efterhånden at give efter og så stikke de ud af buksestoffet.
I dag gik jeg bagved en kvinde som enten ikke havde set det, eller som tænkte at ingen ville lægge mærke til det.
Den lille utydelige syning bagi var efterhånden blevet strukket så godt ud, at alle elastikkerne der bandt sig dertil var gået op og dannede en ujævn form for "behåring" på kvindens bag. Når man så går der og reflekterer over sådan et tilfælde, vil man nødigt associere til noget lignende..
Hvorfor går vi egentlig med tøj der skal dække behåringen bagi, når det tøj man bærer afslører det selv samme? Har hun dog ingen behåring af denne slags, så sørger hun da ihvertfald, på sin egen specielle måde, selv for at fremkalde det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar