Hvornår begynder livet?
Er det når man endelig kan slappe af oven på alle anstrengelserne og ikke længere behøver at tage livet seriøst, eller er det når modenheden presser sig på og at man endelig forstår, endelig tør føle livet?
Der er vel mange muligheder og nuancer af denne tanke, men jeg kan ikke lade være med at tænke;
- ved vi egentlig, hvad vi vil - ved vi, hvad vi søger?
Livets gang - en samling af events og tidsrum sammenholdt af den røde tråd - dig - livet. Er det hele ikke ligemeget? Det er jo bare et liv, en hverdag, en time... alt tilgivet og alt glemt - ude af syne og så går turen videre til næste spændende event. Men hvad får vi egentlig ud af det? Reflekterer og lærer vi noget af vores oplevelser, eller er hemmeligheden ved livet blot at eksistere - blot at være til, indtil tidslommen fordufter og intet hverken tilbagelægges eller påvirkes?
Mennesket og den individualitet der knytter sig til dets eksistens skaber både en speciel, nærmest sjælden dynamik og samtidig et kaotisk forum for sig selv i dansen med sine omgivelser.
Kan man sige, at vi lever forskellige liv i det tidsrum hvori vores eksistens fremgår? At vi i forskellige tidslommer af vores liv fremstår anderledes end i andre, sætter et andet liv op?
Dynamikken heri og kaosset forårsaget af den selvsamme person står blot til glemsel og foragt på trods af den fascination der skabes herved. Kaotiske, modstridende bevægelser der blot skal leves og da glemmes.
Er det alt hvad livet kan rumme?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar