Når tid går i stå...
- ikke i den forstand at alt og alle går i stå og står stille. Bladende hængende i luften og hunden i løb, med ørerne svævende i luften, som frosset fast i bevægelsen.
- men at tiden går i stå ved at en struktur splintres. - ikke ved en opløsning, som en masse der smeltende går fra hinanden, men som ved en iskold vinterdag, hvor frosten splintres og hvor dét der var skilles ad, svæver lydløst ud i luften og forsvinder i tusinde stykker i alle retninger. Tiden går i stå og forsvinder.
Det var dét der skete.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar