søndag den 25. januar 2015

Kunst ved dets blotte eksistens

Religion er til for det vi ikke kan sætte ord på.
Sagde man ikke i gamle dage at kunstneren var guds formidler?

Der er lavet undersøgelser der beviser at børn opvokset med tro har bedre chancer for at blive dygtige videnskabsmænd. De er ganske simpelt mere åbne overfor at det umulige kan ske. Det kritiske sind er vigtigt at have med sig, men det kan og bør ikke stå alene!
Dette, "et åbent sind", minder mig om min mormors fortællinger om hendes ungdom - en gladere tid! Var man virkelig mere glad dengang? Var man mere åben overfor kreativitet, skæg og ballade?

"The mystery of the world is the visible, not the invisible." - Oscar Wilde, fra et brev.

Det kritiske sind kan ikke stå alene...
Hvornår begyndte ting at blive til? Skete det allerede ved den menneskelige formering? Instinktet og dermed tanken der førte til handling, hvilket skabte en udvikling. Er det selve udviklingen der er det mystiske og ikke tanken bag handlingen? Tankerne er skabt af det enkelte individ og kan aldrig være handling i sig selv, da de i så fald forbliver tanker og ikke realiseres eller viderformidles. Hvordan ved man da at de er til!
Som tegnene grundlæggende for al kommunikation er tankerne grundlæggende al handling og dermed eksistens.
Det tankevækkende er vel egentlig "handlingen" - det synlige - som jeg ovenover citerer fra Hr. Wilde.

Hvorfor handler vi så? - for at eksistere?
Er kunsten en sådan handling - en form for koeksistens eller handler kunsten måske om forevigelse? Skal der kreative og åbne sind til for forevigelse??

Dette indlæg åbner op for en millard spørgsmål og problemstillinger, men jeg synes det er interessant at se på, i hvilket format kunst eksisterer. For kan man overhovedet skabe kunst, hvis ikke man har en vis form for tro og i så fald - troen på hvad?
Jeg er opvokset med frihed til troen på "alt". Nisser, levende gigantiske påskeharer, et liv i papkassehuse og endnu kan jeg ikke tåle at se gyserfilm - min fantasi er ganske enkelt for livlig!
Så i hvilket format eksisterer vi og i hvilke rammer skabes vi og vel dermed kunsten!?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar