Hvorfor bosætter man sig i byen?
Der kan være mange grunde. Job, studie, familie...
Jeg selv foretrækker at bo på landet. Brede vidder, højt til loftet, komplet ro og stilstand.
Vi ved at menneskets hjerne søger systemer, at vi ledes og fungerer i systemer for at trives. Men hvorfor tiltrækkes vi byen? Er vi som ildfluer der søger lyset - tiltrækkes vi af energi?
Det moderne menneske er “on the run” dag ud og dag ind, holder sjældent pauser og knokler for at have lidt ekstra til mere end blot mad på bordet. En “kick-ass attitude” og energisprængt gangart, målrettet det næste kill. Vi måler konstant os selv med de der omgiver os og uden at vide det, strækker vi hals for at blive dén smule højere og vigtigere. I byen er det “rigtige” menneske, den “rigtige” type en konstant påmindelse og vi presses til at præstere hver eneste gang vi låser hoveddøren bag os og tager dagens første skridt ud på fortovet. Hvilken type er du, street, business, skater, hipster, den dyre type måske?
Det er det bedste ved at komme ud på landet. At efterlade det energispækkede krater og komme ud til et sted hvor kun DU eksisterer. Hvor kun du laver lydene og hvor kun du skaber rammerne. Det er selvfølgelig naivt at tænke, at der på landet ingen påvirkninger er, da der altid vil være en standard, et skabt billede af hvordan det burde være. Men sat op i forhold til byens liv, er denne ubetydelig. Men denne "killer-tilstand" skaber en kold distance ud til omverdenen. At fremmedgøre sig, isolere sig og svøbe sig i egoisme kan ikke være en fremtid værd at knokle for!?
En situation jeg ofte ønsker at opleve og svøbe mig i. En gemmeleg, let og skrøbelig. At sætte sig ind på en café, gemme sig, fate ind i mængden og bare være til. Det er nemt at blive væk i mængden, observere og lytte til andres skøre, almindelige liv.
Sidder man mutters alene drages man automatisk af latter, smil og løjer der florerer omkring os.
Man kan sidde og læse en bog eller i et blad. Bogstaverne der formes til ord og ordene der samles til mening. Mens vi stille sidder dér i vores lille læsebobbel, skærpes vores opmærksomhed på lydene omkring os og energierne som en let vind hvisler ved vores ører, fletter sig ind i vores hår hvirvler videre gennem lokalet. Denne svævende eksistens, denne usynlige, lystige sirene der trækker os ud af vores sæde og kræver vores fulde opmærksomhed stjæler mere end vi vil anerkende. Igen viser vores ildfluesjæl sig. Det energiædende væsen der søger lyset. Vores sociale menneskelige væsen der mod sin natur sætter sig alene søger nysgerrigt medmennesker.
Hvorfor bor du i byen?
Det er klart nemmere med job og studie, at bo lige ved siden af, men er det ikke bare en doven og sløset tendens?
Det er fedt at bo der hvor det hele sker, men ligegyldigt hvor i byen man bor, vil dette “run” altid være på den anden side af ruden eller lige udenfor døren! Som en dårlig gyser der aldrig ender. En storm der aldrig stilner af.
Denne skønne fornemmelse af at kunne forlade alt. At efterlade et liv i byen og komme hjem til den rene, kølige luft der mildt byder velkommen til ro og fred, en varm lænestol og ild i pejsen. Det evige paradis og julehistorien der hvert år går igen.
Glædelig 19. december allesammen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar