Mærk efter!

Vi taler ofte om grænser, hinandens grænser, egne grænser og om at være tro mod sig selv. Hvor langt bør man så strække dem for et andet menneske?

Jeg mødte engang en ven som havde en regel omkring samvær;
1. gang du begår en fejl overfor mig, så er det okay - alle kan lave fejl!
2. gang du fejler overfor mig, så får du en advarsel.
3. gang du fejler, så er det dét! Vi er ikke venner mere - også selvom du måske var min bror!

Er det virkelig nødvendigt at vi er så konsekvente? Måske.. for ved vi egentlig hvad grænser er? Kender vi dem vi omgås, eller er vi ganske enkelt ligeglade.. eller måske glemmer vi bare at reflektere?
Når dagen går sin gang, togene går til tiden, fuglene flyver over himlen - sætter sig på en tagryg, skyerne dækker for solen og pludselig! Pludselig var der en reaktion vi ikke så komme. Så vi overhovedet nogen af de forgående reaktioner?

Jeg har ofte selv stået med tanken; "når ja.. dette overlever jeg nu nok også og reflekterer så ikke mere over det", men hvornår er det så nok?
Min kære mor ville sige; "Mærk efter. Hvordan føles det i maven?". Og ja - bare det at skrive det, giver mig svaret. Det føles ikke godt!
Så her går grænsen altså.

Det er ikke ofte at blogindlæg besvarer egne stillede spørgsmål, men det er jo jul - så denne gang får I et svar med :)
Mærk efter!