En 7 dags eksamen, læsestof, bøger, hjemmesider, filer med nyskrevne ord og vendinger og ind imellem alle disse foretagener, små pauser med the, mad og afslapning. Fladbrød med friskhakket, sursød relish af egen opskrift, fik mig til at indse noget.
Ved sammensætning af forskellige ingredienser ved forskellige retter i forskellige situationer, bruger vi vores forestillingssans mere end noget andet. Vi bruger vores forståelse af de enkelte ingrediensers form, smag, farve og duft til at sammensætte en ønsket instans.
Ved stressede situationer er det svært at fokusere og dermed påvirkes vores forestillingsevne og derved vores måltider. Måltiderne bliver i denne sammenhæng enten helt katastrofale i form af smagskollisioner eller omvendt næsten transparent neutrale, fordi at alt andet end den direkte næringskilde, deriblandt krydderier, er for meget at skulle overskue.
Det gik ved denne overvejelse op for mig, at vi ikke blot ved interagering med vores omgivelser nedbrydes, men at vi i denne sammenhæng sættes i en negativ spiral, hvor også vores "selv" er med til at nedbryde os.
Denne idé, denne tankegang er efter mit synspunkt argument nok, til at se samtaler som et redskab for al menneskelig vedligeholdelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar