At opleve dagen som gennem en glasklokke.
Opleve at verden pludselig sidder nær en, at personer pludselig er for tæt på.
Alt for nært, som er man et andet sted, men med en omringende virkelighed. At kunne, at ville, at mangle et værende forståelseselement.
Turnerende i et spøgelseslandskab i tåge og dis, hvor blot skikkelser værende det levende indhold.
Nu hvor intet aner, intet kommer.
Intet levende opstå, hvor intet aner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar