En kur skal næsten lyde helt banal, før vi tror på, at den virker.
Hvad er det, der får mennesket til at gøre ekstreme ting?
At ændre på madvanerne med noget så simpelt som at udelade en enkelt madvare eks. kartofler er ikke godt nok. Målet er for langt væk, så hellere sulte sig en enkelt dag og VIRKELIG mærke forandringen. Vi knokler løs i hverdagen og vil se resultater før dagen er omme!
Hvis vi på samme måde, som vi arbejder på arbejdspladsen, håndterer kroppen, ændrer radikalt på den fra den ene dag til den anden - hvad sker der så ikke med sindet?
Hvis vi betragter os selv som let omskiftelige, sker der et skred med vores personlige værdier og etiske moral.
Så kan man pludselig begynde at diskutere menneskelige værdier på arbejdspladserne, hvad vi hver især er værd og hvor langt grænsen skal skubbes.
Skrider vi længere og længere væk fra vores menneskelige eksistens?
Skal der ændres på ytringsfriheden og hvem står egentlig for personlighedsdannelsen?
Godmorgen allesammen!
onsdag den 30. april 2014
torsdag den 24. april 2014
Vores verden i reagensglas
Åha.. Så havde vi endnu en dag med homoseksualitet, litteratur analyseret helt ud til det yderste og reagensglasfostre som fremtidsdebat.
Vi går rundt og tænker, at verden er så dejlig. Solen skinner, himlen er blå og sygdommen er jaget bort. I dag kan man få nye ben, fjernet blindtarmen, bearbejde stress, få indopereret nye hjerter, forlænge håret og jeg ved ikke hvad. Hvor slutter mennesket og hvor begynder maskineriet?
Vi har mennesker der fræser derud af med med to affjedrende proteser som ben, hjerter der sprinter derudaf med balancerende pacemakere og vi har, grundet hår-transplantationer ikke længere skallede mennesker på jorden.
Jorden er ét stort mirakel af en udvikling!
Men hvad så når det begynder at tage overhånd? Når menneskets perfektionisme og effektivisme bliver styrrende? Så hedder det udelukkende reagensglas-børn og rugemødre, mekaniske medarbejdere i supermarkederne, topchefer og blå øjne?
Der er lavet uendeligt mange film og bøger om netop dette emne, for det er jo spændende og nervepirrende som bar' pokker, men helt ærligt!
Med kærlighed og omtanke for mit barn, skal ingen anden end jeg selv være den første til at knytte bånd med det! Kærlighed er det eneste der giver tryghed og en bærende, lykkelig fremtid - efter mit hoved ihvertfald.
At holde individet ud fra os, rette til og finpudse - dette kan umuligt skabe noget lykkeligt!
Vi går rundt og tænker, at verden er så dejlig. Solen skinner, himlen er blå og sygdommen er jaget bort. I dag kan man få nye ben, fjernet blindtarmen, bearbejde stress, få indopereret nye hjerter, forlænge håret og jeg ved ikke hvad. Hvor slutter mennesket og hvor begynder maskineriet?
Vi har mennesker der fræser derud af med med to affjedrende proteser som ben, hjerter der sprinter derudaf med balancerende pacemakere og vi har, grundet hår-transplantationer ikke længere skallede mennesker på jorden.
Jorden er ét stort mirakel af en udvikling!
Men hvad så når det begynder at tage overhånd? Når menneskets perfektionisme og effektivisme bliver styrrende? Så hedder det udelukkende reagensglas-børn og rugemødre, mekaniske medarbejdere i supermarkederne, topchefer og blå øjne?
Der er lavet uendeligt mange film og bøger om netop dette emne, for det er jo spændende og nervepirrende som bar' pokker, men helt ærligt!
Med kærlighed og omtanke for mit barn, skal ingen anden end jeg selv være den første til at knytte bånd med det! Kærlighed er det eneste der giver tryghed og en bærende, lykkelig fremtid - efter mit hoved ihvertfald.
At holde individet ud fra os, rette til og finpudse - dette kan umuligt skabe noget lykkeligt!
tirsdag den 22. april 2014
Menneskets føjende behov
Tankerne bag forrige indlæg.
Der skabes i udviklingen af teknologier også et behov. Behov for underholdning, behov for gadgets, behov for stil og udstråling. I denne udvikling skabes der også et forhøjet behov for kontakt. Ikke nødvendigvis kontakt til omverdenen, men kontakt udadtil. En sikkerhed, en bekræftelse af ens eksistens. Her opstår også en trang til selviscenesættelse og egoisme.
Disse små dingenoter fylder efterhånden vores dagligdag og overtager naturlige lyster, længsler og behov.
Menneskets behov kan beskrives med et enkelt støbt ord. Overlevelse! Men hvor dette ord er ganske simpelt, er det som begreb om mennesket også meget komplekst. Overlevelse som sådan er mad, drikke og søvn, men ser vi i forhold til menneskelige forhold i vores nuværende miljøer, har glæde, sorg og lyster også en plads under dette emne.
Vi er allesammen forskellige, men fjerner vi "junk" i alle afstøbninger, McD, dårlig teknologi og signaler og fjerner vi overfloden af sukker, tænker jeg, at mennesket ville begynde at udvikle de individuelle værdier - på det menneskelige plan, det fysisk følende plan. Begynder dette at spire, vil det mentale plan automatisk følge med i processen!
Hertil hører det forrige indlæg og kan sættes i forlængelse af dette!
Der skabes i udviklingen af teknologier også et behov. Behov for underholdning, behov for gadgets, behov for stil og udstråling. I denne udvikling skabes der også et forhøjet behov for kontakt. Ikke nødvendigvis kontakt til omverdenen, men kontakt udadtil. En sikkerhed, en bekræftelse af ens eksistens. Her opstår også en trang til selviscenesættelse og egoisme.
Disse små dingenoter fylder efterhånden vores dagligdag og overtager naturlige lyster, længsler og behov.
Menneskets behov kan beskrives med et enkelt støbt ord. Overlevelse! Men hvor dette ord er ganske simpelt, er det som begreb om mennesket også meget komplekst. Overlevelse som sådan er mad, drikke og søvn, men ser vi i forhold til menneskelige forhold i vores nuværende miljøer, har glæde, sorg og lyster også en plads under dette emne.
Vi er allesammen forskellige, men fjerner vi "junk" i alle afstøbninger, McD, dårlig teknologi og signaler og fjerner vi overfloden af sukker, tænker jeg, at mennesket ville begynde at udvikle de individuelle værdier - på det menneskelige plan, det fysisk følende plan. Begynder dette at spire, vil det mentale plan automatisk følge med i processen!
Hertil hører det forrige indlæg og kan sættes i forlængelse af dette!
En lille idé og en sjovere livsstil
Profilerende individualitet og personlige værdier...
En lille idé og en sjovere livsstil;
I stedet for at poste statusopdateringer på nettet, søge job over nettet, bestille middagen over nettet, spille spil på nettet, i stedet for at motionere via maskiner så kom ud og nyd lyset udenfor. Tag ikke fri for alle dimserne/jeres gadgets, men strukturér livet, så du som menneske ikke er decideret afhængig af teknologi, men mærker efter, føler, oplever, prøver og fejler, vinder et liv som udviklende individ.
Prøv lykken - hvis du er heldig, vil du føle dig som et menneske igen. Luften er frisk!
Man kan jo se det sådan, at Terminator først blev en "levende maskine", da han lærte at føle ;) Så glem ikke den menneskelige del.
En lille idé og en sjovere livsstil;
I stedet for at poste statusopdateringer på nettet, søge job over nettet, bestille middagen over nettet, spille spil på nettet, i stedet for at motionere via maskiner så kom ud og nyd lyset udenfor. Tag ikke fri for alle dimserne/jeres gadgets, men strukturér livet, så du som menneske ikke er decideret afhængig af teknologi, men mærker efter, føler, oplever, prøver og fejler, vinder et liv som udviklende individ.
Prøv lykken - hvis du er heldig, vil du føle dig som et menneske igen. Luften er frisk!
Man kan jo se det sådan, at Terminator først blev en "levende maskine", da han lærte at føle ;) Så glem ikke den menneskelige del.
onsdag den 2. april 2014
Glas & Dis
At opleve dagen som gennem en glasklokke.
Opleve at verden pludselig sidder nær en, at personer pludselig er for tæt på.
Alt for nært, som er man et andet sted, men med en omringende virkelighed. At kunne, at ville, at mangle et værende forståelseselement.
Turnerende i et spøgelseslandskab i tåge og dis, hvor blot skikkelser værende det levende indhold.
Nu hvor intet aner, intet kommer.
Intet levende opstå, hvor intet aner.
Opleve at verden pludselig sidder nær en, at personer pludselig er for tæt på.
Alt for nært, som er man et andet sted, men med en omringende virkelighed. At kunne, at ville, at mangle et værende forståelseselement.
Turnerende i et spøgelseslandskab i tåge og dis, hvor blot skikkelser værende det levende indhold.
Nu hvor intet aner, intet kommer.
Intet levende opstå, hvor intet aner.
Abonner på:
Opslag (Atom)