Har du overvejet, at den måde du sidder på fortæller omverdenen, hvordan du ser dig selv og at de signaler du udsender, giver de omkringværende en idé om hvad du tilstræber.
Hvor nær må andre komme dig?
Hvad vil du selv lægge ud?
Et tydeligt eksempel er benene. Sidder du med vidtspredte ben eller er benene lagt over kors?
Sidder man overfor en, hvis ben er vidtspredte, er det et direkte signal, en blottelse af sit køn. Dette kan være dybt intimiderende og det kan være svært at se personen i øjnene, fordi personen, måske uden at vide det, skaber fokus et andet sted. Sidder personen overfor dig derimod med korslagte ben og arme, kan det være svært at nå personen, både mentalt og måske også i en fælles forståelse.
Man kan sige, at den "åbne" person spreder sin "person" bredere omkring sig, end den "lukkede" person. Mennesket har det med, at kopiere signaler. Ofte når vi står sammen i en gruppe, ender vi med at stå i samme stilling som dem omkring os. Det er en måde at indfinde sig. Dette sker også ved siddende positioner - sidder man lukket fra omverdenen reflekterer omverdenen på sammen måde "lukket" tilbage. Det er en måde at indfinde sig på, acceptere hinanden og på denne måde undgår man at træde hinanden over tæerne. Er man derimod helt "åben", nærmest udvisker man grænserne og bl.a i Danmark kan denne form for adfærd skabe angst hos nogen og derved skærper de omkringværende deres grænser. Skønne kultur!
Et individuelt behov for beskyttelse af sin person, selvfølgelig afhængigt af flere værdier, bl.a selvtillid, skaber et komplekst kommunikationsgrundlag. Kroppens kommunikation påvirker ordets kommunikation.
Dertil er det interessant at se på menneskets mønsterliv.
Vi kan tillærer os nogle sproglige egenskaber, der gør os i stand til at udsende forskellige signaler. Den kropslige kommunikation er derimod en svære del at omgås, da det er vores "væren" der pludselig skal ommoduleres. Tænker man for meget over ens gang, holdning osv, selvfølgelig afhængigt at ens individuelle situation kan dette sætte os helt ud af balance, da det er et spørgsmål om at være til og at fungere i en sammenhæng - en energi hvorved man modtager, hvad man sender ud - som en energi, en spænding der trækker og skubber os rundt imellem vores omkringværende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar