Jeg er min mor

Da det gik op for mig, at jeg er min mor, blev jeg lamslået og rørt. Mine øjne tabte tårer som faldt ned ad mine kinder og pludselig forstod jeg hvem hun var. Hvad hun mente, når hun kiggede på mig med sørgmodige øjne, når hun sagde, “gid jeg havde holdt ved min dans” eller så ud mod horisonten og ønskede sig tilbage til en scenen som operasanger. Hun stråler så varmt og fantastisk, når hun løber ud mod bølgerne, når hun kysser sin mand og når hun ser på min søster spille sin musik. Men når hun ser på mig, bliver hendes øjne våde, urolige, fromme og forståelige. Nogle gange undrende. Hun betragter mine frustrationer, mine valg og står til når jeg har brug for råd eller en klippe at læne mig til. Selvom jeg føler mig på egne ben og ser mit liv som helt mit eget. At jeg er speciel og alene, ved jeg nu, at hun ved, hvem jeg er. Dybere ind end jeg havde forestillet mig. 
Jeg ved nu, at jeg er hende!

Jeg ved nu, at jeg er min mor