fredag den 9. juni 2017

Hvorfor kæmpe for at gøre det "rigtige", når man kan gøre det på sin egen måde!

Det med at gøre det rigtige - hvordan ved man om det er rigtigt?


Under en uddannelse fungerer bestemte rammer og forventningerne til de studerende er høje. "Forbered, læs, fokusér, lær, udvikle, overvej!"... - og om igen.
Det tunge fokus foregår under udannelsesinstitutionens vinger, og vi studerende må udvikle os til at forstå den korrekte vending i ord og gestus.

Der ligger en del ansvar hos den undervisende og de studerende skal guides til at beherske fagligheden i sin fulde blomstring... men!
Dog forekommer der på min uddannelse, Multimedie Design, ingen form for vurdering eller karaktergivning af det udarbejdede materiale og de studerende er nødsaget til selv at finde et grundlag for egen udviklingen indenfor faget.

Denne udvikling er som at stå i begyndelsen af teenageårene og at skulle finde fodfæste som uafhængig voksen med stålfast selvtillid. Det findes ikke og det er hårdt som bar pokker.
Derfor står jeg også nu og skal foreberede mig til eksamen med skyhøje forventninger til mig selv og et kæmpe pres fra studiet, hvor der udtrykkes, at AL materiale fra det foregående år skal sidde på rygraden. - Men hvad skal vi kunne og hvad forventes der egentlig til eksamen.

Som resultat af denne form for uddannelse, har jeg gjort mig nogle beslutninger omkring, hvordan jeg ønsker at fungere i en sammenhæng med en uddannelsesinstitution;

- Som studerende på denne uddannelse skaber jeg mine egne rammer.

- Som studerende indøver og bruger jeg de redskaber som jeg finder nødvendige og brugbare.
   - Jeg argumenterer herfor og argumenterer for hvorfor andre redskaber ikke er benyttet.

- Som studerende ønsker jeg ikke at modtage forvirrende informationer - hvilket er et stort aktiv hos EAL. Derfor udelader jeg al information som jeg finder unødvendig.


På denne måde sikrer jeg mig en fokuseret læring og udelader unødige forhindringer.

Selvom at ovenstående lyder logisk og selvfølgeligt, har det været en meget hård omgang at nå til dette resultat og der har været en del vrede og frustration indover det meste af uddannelsen - hvilket jeg tror at de fleste på min årgang, eller måske hele selve uddannelsen kan nikke genkendende til.
På akademiske uddannelser får man stillet specifikke og simple værktøjer og informationer til rådighed og man benytter disse fremadrettet.
På min uddannelse får man tonsvis af værktøjer og informationerne lydende i alle og i modstridende retninger og det er næsten umuligt at finde hoved og hale i mængden.

Denne læring har gjort mig meget kritisk overfor de værktøjer som jeg får stillet til rådighed og jeg har, på den hårde måde, lært at tage den med ro. Mit sind føles totalt fokuseret og jeg ser igennem alle filtre.

Så - det med at gøre det rigtige - mærk efter og gør det, som føles helt rigtigt for dig. Det hele handler om den individuelle læring og vi må vokse for os selv. En institution er ikke altid den rigtige til at vide, hvad du har brug for og vi skal efterfølgende en uddannelse desuden selv finde ud af, hvor vi passer ind på arbejdsmarkedet!


Livet er endnu en jungle som jeg skal finde vej igennem :)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar