MAD og valuta - vi misser den gode smag!

Som i musikken, er det i madlavning svært at opfinde nye, originale retter. Gang på gang oplever jeg nye og interessante udsendelser i fjernsynet om landes specielle råvarer som en kok, på opdagelse, derefter tilbereder. De skønne råvarer bruges i hvad vi kender som almindelige retter og jeg kan sidde og undre mig over hvad en kokkeuddannelse egentlig indeholder. Uddannes du kok, kender du til diverse grundteknikker og det virker som om at disse grundlinjer sætter en stopper for kreativiteten og de uendelige kombinationsmuligheder der findes i madlavning - eller er det måske blot den "kreative" koks mangel på kreativitet der opleves? Mad er som livet, en organisk tilværelse af følelser og refleksion af omgivelserne, så hvordan kan dette så ikke komme til udtryk i madlavning som en stadig foranderlighed?
Jo...
- Gedeost går godt sammen med honning og valnødder.
- Cremet, aromatisk ost går godt sammen med en smule honning og kaffestøv.
- Lam går godt sammen med syrlighed og sødme... og sådan fortsætter det!

Vi kender de gode kombinationer, men hvad nu hvis vi begyndte at kombinere på andre måder? Selvfølgelig er dette også afprøvet, hvis ikke i millioner af programmer verden over, men hvorfor ses det så ikke i andet end arkitektoniske gourmet-serveringer? Fordi man uddannes indenfor et emne og en kultur og når man så opsøger og "opdager" et nyt land og dets råvarer, tager man sin egen kultur med sig og dermed oplever man ikke rødderne i det besøgte land sådan som de generationsprægede indfødte gør. Og dette er måske slet ikke en mulighed. Måske vi mangler indlevelse. Men så igen - dette rækker vel nærmere over i en diskussion om mangel på indlevelse og egoisme, hvilket jeg i dette indlæg helst vil undgå.
Jeg mener blot at der mangler en smule sjæl i den mad der i dag serveres. Hvornår har du sidst smagt en ret så kompleks og smuk i både smag og udseende at du bagefter ikke har behøvet at sidde med overvejelser over, hvad i alverden kokken har tænkt sig med den serverede ret?
Hvornår har du sidst nydt en ret så meget at tankerne måtte stoppe op, bare for at nyde smagens kælende nuancer? Jeg husker det sjældent og jeg forstår ganske vist ikke hvor den form for madlavning bliver af. Måske tingene er begyndt at gå for hurtigt? Måske "mad" ikke længere er mad der, med kærlighed, er bagt, kogt og tilsmagt i timevis og dermed forskønnes, men nu blot er noget der skal mætte i mængde og masse. Med ganske få råvarer er det muligt at skabe skønne smage, men hvorfor skal det koste op mod de 500 kr for noget så simpelt som god smag?

Vi mangler vores natur, hvad vi kommer af, hvad vi lever i og hvad vi næres af! Når man tænker på den sprudlende jord under vores fødder og de vilde, fugtige vinde der suser igennem os - hvorfor ligner vores mad så noget der kommer ud af en automat?