Synliggørelse af en fælles væren

Når alting går sin gang, efterlades blot en sølle refleksion. Refleksionen af en bevægelse, et aftryk af en tilstedeværelse, der er draget videre.
Efterkommere der imødekommes af disse kolde aftryk, uden at reflektere, må være efterkommere af de blindes verden.
Verdenen hvor ingen aftryk efterlades og hvor ingen bevægelser florerer i luften. Hvor genspejlinger i den dugtunge luft blot er et ekko af en skygge og hvor solens strålende lys fanges af stilheden og dræbes af intetheden.
Da går vi til.
Da var vi aldrig til.
Da var sygdom hvileløsheden selv.

Vores sølle, smalle væren og næsten usynlige aftryk er alt hvad verden består af. Alt hvad verden startede med. Alt og intet, men tilsammen en synliggørelse af en fælles væren.

- mit blotte aftryk er intet uden din refleksion!