Retorikeren ejer ikke sandhed, men er ejer af snuhed, mod og evnen til at overtale andre.
Retorikeren ejer ikke nødvendigvis viden.
- Platon -
Politikken i mit barndomshjem er med argumenttyngende debatter og større diskussioner sjældent proppet med generel og faktuel viden. Om noget, så ikke i korrekt forstand ihvertfald - ikke når stædigheden tager over!
Platon, vores gamle demokrati-skeptiker, satte sandhed og retorik op for hinanden. Lægen ved hvad der er galt med patienten, men retorikeren er den der kan formidle budskabet. I min familie leger vi både læge og retoriker, men er legen virkelighed, eller skaber vi blot endnu en dimension i et allerede eksisterende skyggespil?
Verdenen hvor lyset fra ilden, rammer sine omgivelser og skaber vores verden på den anden side af væggen. Et skyggespil på klippevæggen.
Denne skinverden som Platon sætter op kopieres jo ud i forgreninger! Hver gang en retoriker leger læge, sættes endnu et skyggespil op, endnu en hule bliver skabt og ved denne kopiering graves de underjordiske gange blot dybere ned i undergrunden, væk fra udgangen til overfladen hvor sollys og ilt eksisterer.
Med hvert vores mål slynger vi argumenter ud, uden begreb om den virkelighed de kunne afspejle - den virkelige verden som vi måske aldrig oplever. Jeg taler ikke om himmelen, ej heller om djævelens gemakker, men Matrix. Filmen hvor slavernes verden kun kan gennemskues af The one! Filosoffen der skal regne det hele ud, skille koden ad og sprænge skinverdenen i fragmenter, stykke for stykke indtil vi til sidst kan skue den virkelige sandhed.
Men er dette så egentlig ikke et spørgsmål om eksistens? Det meste handler sjovt nok om eksistens. Hvis vi blot oplever en skyggeverden, eksisterer vi så?
