Mennesket har ingen sjæl
Mennesket har ingen identitet
Mennesket har intet køn ...
Hvem eller hvad er vi og i hvilke baner skal man da tænke, hvis vi intet er?
En hinde af intethed er ved at briste.
Skal vi udviske alle betegnelser, alle billeder, minder, rynker og lade skæbnen til tilfældigheder?
Er gråzonen på vej tilbage? Gråzonen hvor der ikke er plads til identitet, men hvor man placeres under en af de to kategorier "mand" og "kvinde".
Vi har i dag uendelige muligheder for at placere os i samfundet som et individuelt projekt, men så snart flerkønnet kom til, opstod trangen til at flette og slette grænserne. Nu handler det om at udviske de eksisterende, de forskellige, de intetanende. Nu er man intet, eller noget helt tredje. Spørgsmålet om eksistens står om noget til debat.
At billedliggøre mennesket står til fri fortolkning. Vores sind og fantasi er det skabende i processen, men hvordan kommer vi da til at se ud? Er der et "vi" og hvad lægges der bag facaden?
En pløre af farver og konturer
En sø dyb eller lav, slettende brederne og udviskende skoven skal definere hvem vi er.
torsdag den 15. maj 2014
tirsdag den 13. maj 2014
Smid "privaten" ud!
Vi bliver mere og mere udadvendte.
Der er ikke længere noget, der hedder "privat".
Identiteterne er en styrrende faktor i, hvad vi kalder kommunikation.
Der tales om de offentlige rum. Vi lægger mere og mere af os selv ud i de offentlige medier, bl.a Facebook og snart er der intet, resten af verden ikke ved om os. Samtidig er medierne et sted, man promoverer sig selv og derfor benytter man sig af forskellige koder for at fremstå på en speciel måde. Slang og mere kække udsagn får den enkelte til at virke mere på og udadvendt.
Men denne udvikling, tænker jeg, kan være med til, at vi i stedet for at udvikle vores person, skaber en ny og bedre version af hvem vi er.
I stedet for at udvikle vores identiteter gennem og i takt med medierne, skaber og tilpasser vi vores identiteter til medierne.
Denne form for identitets-udlægning, tror jeg ikke på, skaber sikre og afbalancerede personer, men derimod, gennem kommunikationen, skabes der et ydre, og personen vi oplever, har måske intet med virkeligheden at gøre.
Det er let at følge med strømmen, at træde vande og stille og roligt flyde ud på det åbne hav. Men hvad så når båden pludselig forsvinder, identiteten krakelerer og du må finde ud af at være til uden at drukne.
Hvem er du så?
Der er ikke længere noget, der hedder "privat".
Identiteterne er en styrrende faktor i, hvad vi kalder kommunikation.
Der tales om de offentlige rum. Vi lægger mere og mere af os selv ud i de offentlige medier, bl.a Facebook og snart er der intet, resten af verden ikke ved om os. Samtidig er medierne et sted, man promoverer sig selv og derfor benytter man sig af forskellige koder for at fremstå på en speciel måde. Slang og mere kække udsagn får den enkelte til at virke mere på og udadvendt.
Men denne udvikling, tænker jeg, kan være med til, at vi i stedet for at udvikle vores person, skaber en ny og bedre version af hvem vi er.
I stedet for at udvikle vores identiteter gennem og i takt med medierne, skaber og tilpasser vi vores identiteter til medierne.
Denne form for identitets-udlægning, tror jeg ikke på, skaber sikre og afbalancerede personer, men derimod, gennem kommunikationen, skabes der et ydre, og personen vi oplever, har måske intet med virkeligheden at gøre.
Det er let at følge med strømmen, at træde vande og stille og roligt flyde ud på det åbne hav. Men hvad så når båden pludselig forsvinder, identiteten krakelerer og du må finde ud af at være til uden at drukne.
Hvem er du så?
onsdag den 7. maj 2014
Ensomme smittende sygdom
Ensomme smittende sygdom, hvor kom du fra?
Grå toner, fuglekvidr udenfor murene, alt er stille.
Min drøm hang ved. Jeg vågnede i morges og kom til at slå vækkeuret fra. Min drøm var bedre end hvad der skulle til at ske. Morgenyoga, morgenmad og en lang cykeltur op på uni, for ikke at nævne en lang studiedag med metoder og hele molevitten. Så langt tænkte jeg selvfølgelig ikke i morges. Med knap åbne øjne tog jeg vækkeuret, slog alarmen fra og vendte mig igen under dynen med lukkede øjne.
Drømme kan have et stærkt tag i en. Mine er begyndt at tage overhånd. Jeg bor i en kælder, langt væk fra verdens overflade, langt fra livet som sådan.
Hernede er der selvfølgelig også liv, mit liv. Jeg tuller rundt for mig selv, ser en film, læser en bog, kokkererer, men det er alt sammen for mig selv, alene.
I morges skippede jeg ufrivilligt en lektion på uni. Drømmenene, mit sovende stadie tog over for min virkelighed.
Under tandbørstningen kom jeg til at tænke på, om det var ensomheden, der var begyndt at påvirke mit liv? Var jeg begyndt at blive tosset?
Ved morgenbordet slog jeg "ensomhed" op på nettet. Vidste I, at forskere mener, ensomhed er en smitsom sygdom!
Psykolog John Cacioppo som står bag en flerårig undersøgelse af ensomme mennesker og mener simpelthen, at vi smitter hinanden med sygdommen via vores væremåde og forventninger til hinanden.
Socialpsykolog Torben Bechmann Jensen er dog skeptisk overfor den teori og mener, det er opbygningen af vores samfund, der er årsagen til mange menneskers ensomhed.
Jeg tror på begge, men mit tilfælde er nok det nederste - hvis jeg skulle vælge.
Nederst på Politikkens side, stod der overskrifter henvisende til andre artikler;
- Studerende: Min generation er ramt af ensomhedsepidemi
- Ensomhed er et fælles problem
- Forsker: ensomhed er lige så dræbende som rygning
- Robotten bliver din bedste ven
Er ensomhed styrende og hvor styrrende kan den blive? Der er ingen tvivl om, at den kan påvirke liv, men kan den blive et "hele" og et altoverskyggende emne der ganske simpelt fremmer sindsyge og i sidste ende døden?
Man så igen - jeg tror bare, jeg tager cykelturen op på uni.
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/ECE850895/forskere-ensomhed-smitter/
Grå toner, fuglekvidr udenfor murene, alt er stille.
Min drøm hang ved. Jeg vågnede i morges og kom til at slå vækkeuret fra. Min drøm var bedre end hvad der skulle til at ske. Morgenyoga, morgenmad og en lang cykeltur op på uni, for ikke at nævne en lang studiedag med metoder og hele molevitten. Så langt tænkte jeg selvfølgelig ikke i morges. Med knap åbne øjne tog jeg vækkeuret, slog alarmen fra og vendte mig igen under dynen med lukkede øjne.
Drømme kan have et stærkt tag i en. Mine er begyndt at tage overhånd. Jeg bor i en kælder, langt væk fra verdens overflade, langt fra livet som sådan.
Hernede er der selvfølgelig også liv, mit liv. Jeg tuller rundt for mig selv, ser en film, læser en bog, kokkererer, men det er alt sammen for mig selv, alene.
I morges skippede jeg ufrivilligt en lektion på uni. Drømmenene, mit sovende stadie tog over for min virkelighed.
Under tandbørstningen kom jeg til at tænke på, om det var ensomheden, der var begyndt at påvirke mit liv? Var jeg begyndt at blive tosset?
Ved morgenbordet slog jeg "ensomhed" op på nettet. Vidste I, at forskere mener, ensomhed er en smitsom sygdom!
Psykolog John Cacioppo som står bag en flerårig undersøgelse af ensomme mennesker og mener simpelthen, at vi smitter hinanden med sygdommen via vores væremåde og forventninger til hinanden.
Socialpsykolog Torben Bechmann Jensen er dog skeptisk overfor den teori og mener, det er opbygningen af vores samfund, der er årsagen til mange menneskers ensomhed.
Jeg tror på begge, men mit tilfælde er nok det nederste - hvis jeg skulle vælge.
Nederst på Politikkens side, stod der overskrifter henvisende til andre artikler;
- Studerende: Min generation er ramt af ensomhedsepidemi
- Ensomhed er et fælles problem
- Forsker: ensomhed er lige så dræbende som rygning
- Robotten bliver din bedste ven
Er ensomhed styrende og hvor styrrende kan den blive? Der er ingen tvivl om, at den kan påvirke liv, men kan den blive et "hele" og et altoverskyggende emne der ganske simpelt fremmer sindsyge og i sidste ende døden?
Man så igen - jeg tror bare, jeg tager cykelturen op på uni.
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/ECE850895/forskere-ensomhed-smitter/
mandag den 5. maj 2014
Med livet som indsats
Den eksterne harddisk er til reparation!
Vanviddet står dig ud af øjnene og du begynder at fælde. Hele dit liv står på spil.
Billeder, filer, gamle rapporter, koder til bankboksen - hvor mange kopier skulle du have taget?
Vi lever i en verden, hvor alt kører på skinner, lever via filer og data og skal vi kommunikere, sker det over hovederne på os langt oppe i skyerne. Alt er markeret og gemt, men ikke i mapper og kasser, men som komprimerede filer ude af vores hænder - urørlige så at sige.
Men så sker det! Kaffekoppen vælter, tasken sprækker eller et jordskred af kaos får dit liv til at brænde sammen - rent bogstaveligt talt.
Som et frontalstød i et biluheld, hvor kun bulldozeren overlevede, trak harddisken vejret for sidste gang!
Når alt pludselig står på spil, mindes vi om, hvor fragile vores liv egentlig er!
En tak til Pernille Buhl for inspiration - din smerte er mit levebrød.
Vanviddet står dig ud af øjnene og du begynder at fælde. Hele dit liv står på spil.
Billeder, filer, gamle rapporter, koder til bankboksen - hvor mange kopier skulle du have taget?
Vi lever i en verden, hvor alt kører på skinner, lever via filer og data og skal vi kommunikere, sker det over hovederne på os langt oppe i skyerne. Alt er markeret og gemt, men ikke i mapper og kasser, men som komprimerede filer ude af vores hænder - urørlige så at sige.
Men så sker det! Kaffekoppen vælter, tasken sprækker eller et jordskred af kaos får dit liv til at brænde sammen - rent bogstaveligt talt.
Som et frontalstød i et biluheld, hvor kun bulldozeren overlevede, trak harddisken vejret for sidste gang!
Når alt pludselig står på spil, mindes vi om, hvor fragile vores liv egentlig er!
En tak til Pernille Buhl for inspiration - din smerte er mit levebrød.
Landet af velsmag og total velbehag
Vi har været ved de store kompakte retter.
Vi har alle følt os snydt ved en 100 kroners forret, der nærmest usynligt på tallerkenen imiterede en form for råvare.
Vi har været i det elegante, det grove, det rå og det normale, det ualmindeligt kedelige og det overdrevent forfinede.
Mon ikke vi snart runder det velbalancerede, retterne der rummer både det æstetiske, en fylde så rund og fin og en smag der folder sig ud og omfavner gæsten - retterne der rummer det hele!
Det er meget få restauranter, jeg går fra med en lykkefølelse af veltilfredsstillelse og med en glæde over at have lagt flere hundrede kroner bag mig.
Jeg drømmer om at åbne mit eget lille delikate sted et sted i Italien, eller hvor som helst det nu kunne passe sig. Men dette sker først om 10.. 20.. 30 år. I mellemtiden håber jeg at kunne finde et sted, der rent faktisk formår at dyrke kokkekunsten helt ud til det skønne land af velsmag og total velbehag.
Kender du stedet man burde besøge?
Vi har alle følt os snydt ved en 100 kroners forret, der nærmest usynligt på tallerkenen imiterede en form for råvare.
Vi har været i det elegante, det grove, det rå og det normale, det ualmindeligt kedelige og det overdrevent forfinede.
Mon ikke vi snart runder det velbalancerede, retterne der rummer både det æstetiske, en fylde så rund og fin og en smag der folder sig ud og omfavner gæsten - retterne der rummer det hele!
Det er meget få restauranter, jeg går fra med en lykkefølelse af veltilfredsstillelse og med en glæde over at have lagt flere hundrede kroner bag mig.
Jeg drømmer om at åbne mit eget lille delikate sted et sted i Italien, eller hvor som helst det nu kunne passe sig. Men dette sker først om 10.. 20.. 30 år. I mellemtiden håber jeg at kunne finde et sted, der rent faktisk formår at dyrke kokkekunsten helt ud til det skønne land af velsmag og total velbehag.
Kender du stedet man burde besøge?
fredag den 2. maj 2014
"Recycle or DIE!"
"Recycle or DIE". Mode, stil og sind.
En ung kvinde gik med et net med dette udsagn. Hvordan alvorlige livssyn kan blive til stil og identitet er interessant at iagttage, for i dette tilfælde var det jo faconen teksten var skrevet med, der formede dagen og hendes køb.
Vi går rundt og ser smarte ud og går i virkeligheden rundt med hvert vores udråbstegn!!!!!
En ung kvinde gik med et net med dette udsagn. Hvordan alvorlige livssyn kan blive til stil og identitet er interessant at iagttage, for i dette tilfælde var det jo faconen teksten var skrevet med, der formede dagen og hendes køb.
Vi går rundt og ser smarte ud og går i virkeligheden rundt med hvert vores udråbstegn!!!!!
Livet passerer forbi
Toge snoer sig imellem husene. Forbindelser, signaler og tråde forbinder os på kryds og på tværs, uafhængigt af de liv, der former landskabet.
Er det fremskridtet der former menneskene og ikke omvendt?
Vi ser afskærmninger for transporten, der skal forbi og huse opkøbes og skubbes sammen, for at vi kan komme hurtigere frem.
- Livet passerer forbi.
Er det fremskridtet der former menneskene og ikke omvendt?
Vi ser afskærmninger for transporten, der skal forbi og huse opkøbes og skubbes sammen, for at vi kan komme hurtigere frem.
- Livet passerer forbi.
Abonner på:
Opslag (Atom)