onsdag den 11. november 2015

Drømmende bevægelse

Efter selv at have oplevet stilstand de sidste par måneder, er det gået op for mig hvorfor mennesket drømmer. Drømme skaber bevægelse - en "retning" for bevægelse. Findes der ingen retning, findes der ingen bevægelse og man oplever altså en stilstand ! Både fysisk og psykisk. Jeg har prøvet at finde en retning som jeg kunne sende min energi i, men uden held - jeg vil lave noget "interessant" - men hvor interessant er dét lige, hvis ikke "interessant" har et emne, et mål - en drøm?

Igennem denne tanke er mange af mine tidligere spørgsmål og overvejelser endelig blevet besvaret. Tidligere tanker vægtede på, hvorfor mennesket higede efter månen og universet omkring dets egen verden. Hvorfor ikke bare leve i nuet og opleve de gode ting der befinder sig indenfor rækkevidden ? Hvorfor hige efter noget der måske ikke har noget med os selv at gøre ? - Fordi vi kan skabe en yderligere rækkevidde - fordi drømme pulveriserer rækkevidder og grænser og skaber et univers af muligheder. Mulighederne er altså skabt af drømmene !
På trods af min stadigt større modstand mod H.C. Andersen (grundet min bopæl i Odense og dermed en overflod af H.C. Andersen-info), vil jeg alligevel citere ham.

"At reise er at leve"

- omvendt er livet såvel at rejse. Vi SKAL altså flygte og flugte - det er vores natur. Nysgerrigheden for muligheder og substanser. Skabelsen af substans og det ganske at være en substans.
Men hvad er det så der får os til at sætte i bevægelse ?
Drømmen skaber muligheden for bevægelse, men hvad skaber bevægelsen ?
Vilje ?
Mod ?
Eller er det nysgerrigheden ? Nysgerrighed for hvor langt man kan nå - hvor meget man kan opnå ?

- Det er for mig et spørgsmål som jeg endnu ikke kender svar på. - Måske svaret er individuelt?
Skal noget sættes i bevægelse, kan det jo kun ske ved påvirkning fra en anden genstand  - men hvad skaber herefter reaktionen eller viljen til bevægelse? - er det nysgerrigheden?

fredag den 6. november 2015

Intethed

.  -  .  -  .  -  .  -  .
- .   - .   - . 
-    .    - 
-     - 
.
.


.






.



.


.

-     -
-    .    - 
- .   - .   - .
.  -  .  -  .  -  .  -  .