Selv i det største kaos af følelser og nedrivning af diverse opsatte stilladser for tilværelsen, kan der være lys og opstemte kræfter til stede. Med et syn tilbage oplever jeg til tider stor sorg og føler det tunge læs jeg ofte har trukket efter mig - tyngende ensomhed og en uendelig krig for at holde fast i mig selv. Hvor intetheden kan være betrykkende og nær, kan omkringværende mennesker omvendt være en bekræftelse af en omsvøbende ensomhed.
Jeg elsker ensomheden - den både skaber billedet og får omgivelserne til at kollapse.
Den inspirerer
den stopper pulsen
- åndedrættet
stopper vinden i sejlet
Den stråler
den farver
omvender lys til mørke
- hvad andet end jordens cirkulation formår dette
Den markerer
en eksistens
- alene
skaber perspektiv
Ensomhed sætter tosomheden i kontrast
Hvor ensomheden før var min altomsluttende fylde, er det nu gået op for mig, at jeg blot har oplevet, hvad der kan betegnes som et minut af hele mit liv.
